Afløsere / lørdagsarbejde (fra 16 år)

13. oktober 2017

Vi har forrygende travlt. Og derfor søger vi afløsere hveranden lørdag. Har du ligeledes mulighed for at komme en hverdag i ugen, så hører vi også gerne fra dig.
Mulighed for flere timer i spidsbelastningsperioder.

Måske er du studerende, hvor du med en vis fleksibilitet kan træde til? Måske er du en efterlønner, der ikke er helt færdig med arbejdsmarkedet? Eller måske trænger du til noget supplerende arbejde inden for en helt anden branche?

Det er ikke nødvendigt med køkkenerfaring, da du får en grundig oplæring. Men vi ser gerne at du har en naturlig interesse for madlavning og besidder en vis form for æstetisk sans. Du er ærekær i al, hvad du laver - og er yderst detaljeorienteret.

DINE ARBEJDSOPGAVER vil primært bestå i anretning af maden samt ad hoc ophaver såsom let opvask. Men generelt er du klar til at give en hånd med, hvor det er nødvendigt.

DU FÅR nogle søde og dygtige kollegaer i et velfungerende køkken. Vi arbejder som et team og hjælper altid hinanden.

Kontakt os allerede idag.

Ring på tlf 8761 0101 (efter kl. 12.00).
Eller skriv et par linjer til os på: viborg@madkunstneren.dk


Vi glæder os til at møde dig.

Ansættelse hurtigst muligt.